10/10/2001 Texte

pays

<< RETOUR

Amerikas skrøbelige allierede

Det lød så let og ligetil, da USAs præsident George W. Bush efter terrorangrebene på New York og Washington sagde til alverden: »Enten er I med os, eller også er I med terroristerne.« Men når det drejer sig om Saudi-Arabien, er sagen imidlertid alt andet end enkel. På den ene side har amerikanerne tusindvis af soldater stationeret på baser hos verdens største olieproducent, der samtidig har spenderet mindst 30. mia. dollar hos den amerikanske våbenindustri det seneste tiår. Men på den anden side har efterforskningen siden attentaterne afsløret mange ubehagelige forbindelser mellem terroristerne og det fundamentalistiske muslimske kongedømme ved Den Persiske Havbugt.

Således var syv af de 19 selvmordsterrorister ifølge FBI saudiske statsborgere, mens endnu syv, hvis nationalitet ikke har kunnet fastslås, bar navne, som er meget udbredte i Saudi-Arabien. Styret i Riyadh har fuldstændig afvist disse oplysninger. Samtidig peges der fra flere sider på, at en del af de tocifrede milliardbeløb, som hvert år kommer fra Saudi-Arabien og andre golfstater til velgørende islamiske organisationer, ender i muslimske ekstremisters og måske ligefrem terroristers lommer.

Hertil kommer, at USAs militære tilstedeværelse i landet, som også er hjemsted for de muslimske helligdomme i Mekka og Medina, er så upopulær i den arabisk-muslimske verden, at disse baser i hvert fald ikke officielt kan bruges i de aktuelle aktioner mod Osama bin Laden og Taleban-styret i Afghanistan.» Den saudiske kongefamilie befinder sig i en meget vanskelig situation i øjeblikket. På den ene side er styrets sikkerhed helt afhængig af amerikanerne, mens det på den anden side bekender sig til en fundamentalistisk udgave af islam, den såkaldte wahhabittiske, som er ekstremt kritisk over for tilstedeværelsen af de »vantro« tropper i det hellige land,« siger Antoine Basbous, der er leder af den private tænketank Observatoire des pays arabes i Paris.»

Der er ingen tvivl om, at billedet af Saudi-Arabien er ved at skifte. Det har i lang tid været tabu at stille spørgsmålstegn ved, om styret havde styr på ekstremisterne, men nu må de vælge side imod intolerancen. De får kniven på struben af amerikanerne, som ikke vil finde sig i, at styret i Riyadh bruger over 10 mia. dollar om året på at støtte fundamentalistiske muslimer,« siger Basbous.


Halshugget


Basbous peger samtidig på, at weekendens selvmordsattentat i byen al-Khubar, som kostede en amerikansk statsborger livet, kun er endnu ét eksempel på, at det saudiske regime har store problemer med at styre den fundamentalistiske opposition.
Således var det tilsyneladende også saudiarabiske terrorister, der i 1995 og 1996 stod bag de terrorangreb mod amerikanske militærfolk, som kostede i alt 26 livet. Først anklagede Saudi-Arabien Iran for at stå bag attentatet i 1995, men siden pegede efterforskningen på fire saudiarabiske mænd, som blev henrettet ved halshugning, inden amerikanerne kunne nå at afhøre dem. Ifølge saudiarabiske efterretningskilder citeret i den franske avis Le Monde havde disse fire mænd forbindelse til Osama bin Laden. Helt tilbage i 1979 stod det klart, at det saudiarabiske regime ikke kunne styre de mest radikale elementer i landet, da man måtte have hjælp fra det franske antiterrorkorps GIGN, som med våben sikrede sig kontrollen over den store moské i Mekka, som var besat af bevæbnede terrorister.

Allah mod Marx


Mens styret i Riyadh for længst har frataget Osama Bin Laden hans saudiske statsborgerskab, har man længe støttet hans velgørere, Taleban-styret i Kabul, og det var først efter voldsomt amerikansk pres, man 25. september i år slog hånden af det totalitære islamistiske regime i Afghanistan.

Ifølge Antoine Basbous var den saudiarabiske efterretningschef prins Turki al-Faisal, som blev fyret i slutningen af august i år, en af hovedmændene i forbindelsen mellem Riyadh og talebanerne i Kabul.

Turki al-Faisal blev angiveligt fyret, fordi han ikke kunne overtale talebanernes leder, mullah Omar til at udlevere Osama bin Laden, som fortsat menes at have stor støtte blandt yderligtgående mullaher i Saudi-Arabien.

Turki al-Faisal og Osama bin Laden er i øvrigt gamle samarbejdspartnere, fra dengang bin Laden spillede en vigtig rolle i rekrutteringen af »hellige krigere« til den CIA- og Saudi-finansierede kamp mod det sovjetiske besættelsesmagt i Afghanistan. Under Den Kolde Krig var Saudi-Arabien en vigtig partner i USAs bestræbelser på at dæmme op for kommunismen.

Religiøs modstand

I ugerne op til søndagens amerikansk-britiske angreb på mål i Afghanistan har omverdenen set, hvordan det saudiske styre har forsøgt at manøvrere sig nogenlunde helskindet igennem krisen. Således var det i diplomatisk henseende relativt ufarligt af udenrigsminister Saud al-Faisal, da han i går lod forstå, at man også i Saudi-Arabien anser det for bevist, at Osama bin Laden har medskyld i terrorattentaterne i USA. Samme bin Laden havde jo i sin båndede TV-udtalelse fra i søndags de-facto påtaget sig ansvaret.

Også tidligere i forløbet har man set, at saudiaraberne har ført en ekstremt forsigtig diplomatisk kurs. Først meddelte landets udenrigsminister Saud al-Faisal, at amerikanerne kunne bruge de militære baser i Saudi-Arabien i forbindelse med de forestående aktioner. Derfor rejste chefen for det amerikanske flyvevåben, general Charles Wald, til Prins Sultan-basen for at lede operationen, og stor var amerikanernes overraskelse derfor, da saudiaraberne nogle dage senere meddelte, at amerikanerne alligevel ikke kunne bruge baserne i Saudi-Arabien.

Ifølge Martin S. Indyk fra den amerikanske tænketank Brookings hænger disse betænkeligheder sammen med Saudi-Arabiens særlige rolle i den muslimske verden.

»Det er i dag politisk langt sværere for Saudi-Arabien nuværende leder, kronprins Abdullah, at yde støtte til kampen mod talebanerne, end det var for kong Fahd at spille en hovedrolle i den USA-ledede krig mod det verdslige Irak,« skrev han forleden i avisen New York Times.

OBSERVATOIRE DES PAYS ARABES
twitter   |